Som en gadget nørd men nu en gang er, har jeg bestilt en såkaldt E-Cig fra England. 4 dage efter den blev bestilt, landede den med posten.

Fra d. 29/01 2010 har jeg været traditionel røgfri.

En E-Cig fungere på den måde at man i et lille filter drypper noget flydende nikotin (nikotin fortyndet med glycerol) og sættes i “cigaretten”. Størstedelen består af et batteri der holder (ved test) over 12 timer på én opladning. Herefter sidder der en såkaldt atomizer, som egentlig er en lille form for glødetråd der varmer glycerol’en op og herved inhalere man dampen.

Dette er helt ufarligt set i forhold til almindelige cigaretter. Glycerol findes i mange former for fødevare.

I en 30ml flaske som jeg har bestilt, vil der være væske nok til ca. 1 måneds tid, til den beskedne sum af £19,99.

Alt i alt har sådan et startsæt, bestående af 2 komplette E-Cig, 100 stk filtre og 30ml væske kostet mig knap 1.500,- dkr. Dette er dog hurtigt tjent hjem igen da jeg førhen brugte omkring 1.200,- dkr om måneden på cigaretter.

Utrolig nok, storryger som jeg var, klare jeg mig helt uden nogen form for gener, abstinenser, osv. på min nye E-Cig, så kan kun anbefale det til dem der gerne vil ryge “mere sundt” eller som jeg, prøver helt at stoppe, men ikke er tilfreds med diverse former for nikotin produkter der fåes herhjemme.

Væsken kan desværre ikke købes i Danmark, da nikotin i flydende form, anses for gift og må derfor ikke forhandles, men det kan uden problemer hentes hjem fra EU lande, da disse ikke skal fortoldes.

Mere info kan findes hos:
Totally Wicked E-Liquid UK

Skulle der være spørgsmål, så skriv dem endelig her. Så skal jeg nok prøve at besvare dem bedst muligt.

Update:
Idag d. 09/02-2010 har jeg været røgfri i 12 dage. Det er forløbet helt uden nogen problemer. Hverken svedeture, humørsvingninger, eller nogen former for abstinenser. Jeg har én enkel gang taget et enkelt hiv af en cigaret, blot for at konstatere at det smager af l*rt :-)

Det har taget lidt tilvænning at skulle sidde om morgenen eller aften og fylde filtre med e-liquid, samt sørge for at batteri er ladet op og atomizer er renset. Hvis atomizeren bliver brugt “for meget” har den en tendens til at smage bitter. Dette kan ordnes ved at rense den forsigtig for filter der sidder fast i glødetråden, samt at dryppe en dråbe e-liquid direkte ned i atomizeren.

Jeg har i dag bestilt noget mere e-liquid, samt 5 nye atomizer. En atomizer har en levetid på ca. 2 uger, men mine virker fint endnu. Vil dog ikke lige pludselig stå uden en fungerende atomizer, så heller være på den sikre side.

Jeg har også været lidt for optimistisk vedrørende forbruget af e-liquid. Jeg havde håbet på 1-2 måneder, men jeg er ved at være i bund, så mere end 3 uger, kan jeg nok ikke trække den på 30ml. Så nu er der bestilt 5 x 30 ml, så skulle der være til minimum 10 ugers forbrug :-) Det vil med indkøbet af atomizerene blive en udgift på ca. 114 kr/ugen, hvilket er billigt set i forhold til ca. 300 kr/ugen før :-)

Hos Totally Wicked E-Liquid har jeg en lille signature kørende der viser mig at jeg til dato har sparet €48,40 hvilket et omregnet ca. 360 dkr :-) Godt nok går der et stykke tid inden jeg begynder at spare penge, men kan til gengæld glæde mig over at det er blevet den del sundere :-) Så indtil videre kan jeg stadigvæk kun anbefale en E-Cig til folk der gerne vil ryge sundere eller vil trappe ned.

Update 2:
Så er der en lille opdatering igen. Her efter 29 dage på e-cig, er jeg stadigvæk 100% røgfri. Der har som tidligere nævnt, ikke været nogen former for bivirkninger. Det eneste jeg måske kan sætte fingeren på, er at ved “intensiv” dampning, får man en lidt mærkelig smag i munden, men det er så helt klart en god guide for hvornår man absolut har fået rigeligt med nikotin :-)

Min hverdag er blevet mere afslappet og bedre efter jeg er stoppet med at ryge. Jeg har ikke længere fokus på pauser hvor jeg kan komme ud og ryge. Melder trangen sig, damper jeg lige et par hiv, og fortsætter ellers det jeg nu er i gang med. Jeg tror også min kollegaer er glade for at jeg er stoppet med at ryge. Nu kan jeg selv lugte hvor slemt man egentlig lugter når man har røget. Ikke fordi jeg har noget imod ryger overhovedet, men i et servicefag med personlig kundekontakt dagen lang, er det nok ikke indbydende at man render rundt og lugter af røg. Igen igen….jeg har IKKE noget imod rygere.

Et andet positivt resultat er at jeg i skrivende stund har sparet ca. €170,- Ikke fordi at der er besparelse, set i forhold til investeringen, men det er på rette vej.

Det har været en god idé at jeg bestilte ekstra atomizer sammen med sidste bestilling af e-liquid, da der allerede er røget 2 atomizer i processen.

[nggallery id=3]